Ledelse er attraktivt for individet, fordi ledelse kan hjælpe den enkelte til at få opfyldt sine behov. Det betyder, at der i næsten alle relationer mellem ledere og medarbejdere indgår en forventning om, at lederen, under en eller anden form, skal fungere som vejleder, underviser, coach og ”forældre”. Denne type af forventning genfindes i mange teorier om ledelse.

Den enkelte har brug for mennesker, der kan hjælpe vedkommende med at orientere sig i livets mange udfordringer. Man søger gode rollemodeller, og man søger hjælp til at overkomme sine personlige problemer. Denne hjælp kan individet søge og finde mange forskellige steder, typisk i familien hos forældre og bedsteforældre, og udenfor familien hos jævnaldrende venner og hos lærere. Men når man forlader uddannelsessystemet til fordel for en arbejdsplads, vil mange også søge hjælp hos deres leder.

I relationen mellem leder og medarbejder indgår altså et pædagogisk element, som kan ligne forholdet mellem underviser og elev eller forholdet mellem forældre og barn. I dette perspektiv oplever medarbejderen, at lederens primære opgave er at hjælpe medarbejderen til læring og udvikling. Så hvis man tager begrebet ’livslang læring’ alvorligt, betyder det, at alle har brug for ledelse.